Biskop mot smykkeloven

MS-Biskop AlstedDen danske smykkeloven har gjort Danmark til et lite, usselt, selvgodt og smålig land”, sier metodistkirkens biskop i Norden og Baltikum, Christian Alsted. Han etterlyser politiske ledere som appellerer til det beste, og ikke det verste i oss. (Det har vel overføringsverdi til dagens Norge også….)

Smykkeloven, som åpner for å konfiskere flyktningers verdigjenstander, har gjort vesentlig skade på Danmarks internasjonale omdømme, mener biskopen. Han mener loven klart kan settes i forbindelse med nazistenes behandling av jøder og andre forfulgte under krigen.

Etter å ha lyttet til den danske statsministerens nyttårstale, konstaterte en åpenbart frustrert biskop Alsted at han ikke hadde hørt ”en eneste tanke som løftet seg en centimeter over bakken”. Biskopen tilbyr seg personlig å betale flybilletten hvis den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen ønsker å besøke Franklin D. Roosevelt Memorial i Washington DC hvor blant annet følgende Roosevelt-sitat er hugget I stein:

«The test of our progress is not whether we add more to the abundance of those who have much, it is whether we provide enough for those who have too little».

roosewelt-sitat kopiBiskop Alsted, som for tiden har studiepermisjon, har ved to anledninger i januar lagt ut meget klare uttalelser knyttet til behandlingen av og holdningene til flyktningene på sin Facebookside. Sitatene ovenfor er hentet fra disse innleggene. Alsted var tidlig ute med kritikk mot smykkeloven, en lov som først de siste dagene har vakt skikkelig internasjonal oppmerksomhet og harme.

Når kirkens offisielle nyhetsmedier i Danmark og Norge merkelig nok ennå ikke har tatt tak i disse sterke meldingene fra biskopen vår, får Trondheim Metodistkirkes hjemmeside gjøre det…

4.Januar skrev biskop Alsted (og vi gjengir meldingen på hans godt foreståelige dansk):

” I en tid langt vanskeligere end vores sagde Franklin D. Roosevelt «The test of our progress is not whether we add more to the abundance of those who have much, it is whether we provide enough for those who have too little». Men kan læse det og andre tanker om en nations værdier og holdninger i Franklin D. Roosevelt memorial i Washington D.C. Det er ord fra en stor og visionær politisk leder.

Etter å ha lyttet til den danske statsministers nyttårstale, – her var ikke en tanke, der løftede sig blot en centimeter over jorden, ambitionen var ordentlighed. En ordentlighed som viser sig i dramatiske nedskæringer i ulandshjælpen, i selvtilstrækkelighed og beskyttelse af vores velfærd og i at ville hjælpe så lidt som muligt.

Jeg mener, politiske ledere, som appelerer til det bedste og ikke det værste i os. Ledere som har et udsyn, der når længere end til Danmarks grænser. Ledere som kan minde os om, at udvikling ikke viser sig i, at vi sørger for mere til dem der allerede har meget, men at vi sørger for dem som har for lidt. Ledere som kan få os til at se, er livskvalitet er andet og mere end højre privatforbrug. Og så synes jeg iøvrigt, at besøg ved Franklin D. Roosevelt memorial burde indgå i den grundlæggende politiske dannelse. Hvis statsministeren vil afsted betaler jeg gerne flybilletten…”.

15. Januar kommenterte Alsted konkret forslaget til ”smykkelov” med dette innlegget:

”Med vedtagelsen af forslaget om at kunne konfiskere flygtninges værdigenstand har flertal i det danske Folketing har gjort væsentlig skade på Danmarks internationale omdømme. Der er tale symbolpolitik med formentlig yderst begrænset effekt.

Det er ikke en situation, der kan sammenlignes med krisen i forbindelse med Muhammed tegningerne. Dengang var det regeringen og ikke mindst statsministeren, som med manglende viden om religionens betydning i andre dele af verden, ikke formåede at dæmpe en krise men tværtimod fik den til at eskalere. 
Denne gang er det et flertal i Folketinget, som ikke formår at forudse den internationale reaktion, når man fremsætter en lov, som åbenlyst kan sættes i forbindelse Nazisternes behandling af jøder og andre i 1940’erne.
Det hævdes, at man på den måde vil sidestille flygtningene med herboende bistandsmodtagere. Men man glemmer den væsentlige forskel, at bistandsmodtagere har en bolig, de har møbler, tøj og andre ejendele, mens flygtningene ikke har andet, end det de bærer med sig. Derfor er den påståede lige behandling uden hold i virkeligheden. 
Nu ligger vi, som vi har redt – mon der snart er nogen der vågner op og bringer os tilbage til de værdier, vi før med rette har været stolte af.”

Vel talt, biskop! Og så håper vi metodistkirkelige medier/magasiner i Norge og Danmark følger opp Alsteds uttalelser med grundige intervjuer og annet aktuelt stoff knyttet til flyktningsituasjonen.